Opslag

Viser opslag fra juni, 2023

Slide 1/17

Billede
  Jeg er ofte blevet spurgt, hvordan man laver geoart. Derfor tænkte jeg at det ville være en god ide til dette Maker Magic event, som jeg afholdt 29/6-2023, som også er min 10-årsdag for mit første fund. Allerede tidligt blev jeg interesseret i geoart - ikke mindst pga. Dane42s Challenge,  Kunsten på kortet , hvor man kvalificerer sig med at finde og logge 2 stykker kunst.  Dengang var der ikke meget af den slags, men det fik jeg ændret på, da jeg i 2015 for alvor begyndte at lægge cacher ud. Min første geoart, som jeg dog fik hjælp til at lave, da jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan, var min kirkeserie i Helsinge og omegn. Det var et stort kors på kortet, hvor man skulle lave projiceringer fra (næsten) alle kirker i kommunen. I 2016 begav jeg mig ud i kunsten selv, og lavede en mini-geoart på 6 cacher, formet som et lille geometrisk hjerte - udgivet til valentines day med statistikcacher om forskellige emner omkring temaet kærlighed. Senere i 2016 begav jeg mig for ...

Slide 2/17

Billede
  Jeg arbejder altid i Officepakken, når jeg laver geoart. Google Drev synes jeg ikke er lige så fleksibel til at tegne i. PowerPoint er lettere at bruge end Word, men begge fungerer fint. Når du skal kopiere kortet ind i dit dokument kan du vælge menuen Indsæt og herunder Skærmbillede - du kan også, når du står på billedet trykke PrtSc på dit keyboard (PC) og sæt ind, når du er i PP/Word. - Det virker på samme måde. Gør billedet lige så stort som din skærm. Vælg evt., i Word, smalle marginer og vandret retning i Layout-fanen, for at få mest muligt "lærred" at tegne på.

Slide 3/17

Billede
  Så længe du har billedet på computeren, kan du fortsætte til næste punkt - tegner du i fri hånd, så skal du have en klar vision og gå direkte til slide 8. Dette kræver dog en del kendskab til koordinaterne - hvordan de "opfører" sig i forholdet Nord og Øst - x grader mod nord er ikke den samme afstand som x grader mod øst - det forandrer sig alt efter hvor på Jorden man er.

Slide 4/17

Billede
  Når tegningen er kopieret ind i dit dokument, skal du i billedværktøjer vælge beskær, for kun at have dit motiv tilbage. Bruger du Word, så skal du i billedværktøjer vælge ombryd tekst og derunder tæt - så kan du flytte din tegning ind ovenpå kortet. I Power Point er det automatisk flytbart i lag. 

Slide 5/17

Billede
 Ved brug af komprimerede billeder er dokumentet ikke så tungt at arbejde med. Lav screen shot af et ikon på gc og sæt ind i dit dokument. Marker billedet, beskær, vælg komprimer billeder. Træk ikonet så det bliver rette størrelse i forhold til allerede eksisterende ikoner på kortet - og kopier en masse af dem, så der er nok til geoarten - dette kan gøres løbende. Ikonerne skal ligesom billedet af geoarten, hvis du bruger Word, påføres "ombryd tekst" for at kunne lægges ovenpå motivet.

Slide 6/17

Billede
 Det behøver ikke være helt præcist endnu - det er bare en kladde til brug senere.

Slide 7/17

Billede
 På denne måde kan du se, hvor ikonerne nogenlunde skal ligge i forhold til gader og parker.

Slide 8/17

Billede
 På forsiden af Krak.dk vælg "kort" øverst og indtast adresse eller zoom ind på det område, du har valgt.  Krak dur også i meget af Sverige, men er ikke lige så god kvalitet der som i Danmark.

Slide 9/17

Billede
  Der er 5 koordinat-formater på Krak.dk. Nr. 2 er det format, vi bruger til geocaching. Dog har Krak valgt at sætte N og E efter koordinatet samt sat gradtegn ind. Det betyder at vi ikke kan kopiere dem direkte ind på cachesiderne.  Krak er det, i mine øjne, bedste værktøj til at finde koordinater - og i byområder kan man let hjemmefra finde og/eller dobbelttjekke koordinater, når man skal lægge en cache ud. Her kan luftfoto eller hybrid-visningerne være en fordel, så det er let at sikre sig at det nu også er rette sted. Man kan zoome langt ind, så det er til at se detaljerne på kortet.

Slide 10/17

Billede
Den bedste måde at se geoarten på, er at bruge GSAK - det er gratis at downloade. Jeg bruger udelukkende GSAK til at tegne geoart i.  I menuen: vælg Database og her inde New for at danne en ny database til din geoart. Eneste i pop up vinduet, der skal udfyldes er navnet på databasen.  

Slide 11/17

Billede
 Det er svært at se her: Vælg Waypoint i menuen og vælg Add. I Add a Waypoint billedet skal  Waypoint code Name Coordinates vælges - de øvrige kan blot være standard - de skal ikke bruges til noget. Det er dog lettere at se mønstre, hvis Type også er valgt, hvis der er flere farver på geoarten. Koordinater kan kopieres direkte ind fra Krak.dk - den omdanner selv til N og E forrest, så de kan kopieres videre over i Geocaching, når cacherne skal oprettes.

Slide 12/17

Billede
 Geocachingtoolbox.com er nærmest uundværlig når man gerne vil have vinkler og linjer helt lige.

Slide 13/17

Billede
 Lige streger er klart lettest at lave! Graderne er vigtigere end afstanden mellem wp.

Slide 14/17

Billede
Denne del kræver en vis portion tålmodighed, for at det bliver pænt - og er det tegning i fri hånd, så må man acceptere på et tidspunkt, at det ikke bliver bedre.

Slide 15/17

Billede
Makroen hedder GoogleEarth.gsk - det er lidt svært at se her. Google Earth pro skal være installeret på computeren - den er gratis!

Slide 16/17

Billede
  Jeg glæder mig til at se, hvad I kan finde på :-)

Slide 17/17

Billede
  - og spørg lige co på en geoart, du gerne vil kopiere, om han/hun også synes det er en god ide. Ellers må du selv i gang med at tegne.